Dit lokale elektrikerfirma

Læs mere om vores historie og hvem vi er

Bønnelykke El ApS blev stiftet i 2018 af Lennart Bønnelykke, som er uddannet elektriker og autoriseret installatør. Lennart er oprindeligt fra Langeland, men bor i dag i Kværndrup med sin familie.

Virksomheden består i dag af et sammentømret team på 11 medarbejdere, der er bosat i Odense, Svendborg, Tåsinge og Ringe. På den måde dækker vi en stor del af Fyn, og vi sætter en ære i have kendskab til de lokalmiljøer hvor vi færdes og udfører vores arbejde.

De bærende værdier i firmaet er kvalitet, faglighed og personlig service. Vi har holdningen, at ingen opgave er for lille, og vi sætter pris på at hjælpe private kunder med alle former for småopgaver når elektriciteten driller.

Gennem årene har vi desuden opbygget os en bred erfaring med større projekter, og har et godt samarbejde med andre faggrupper ved f.eks. nybyggerier eller erhvervsopgaver.

I 2023 overtog vi desuden alle elinstallationsaktiviteter som udkørende elektrikere for Eltrik ApS. Eltrik er en butik med hårde hvidevarer og lamper, der er placeret i Rudkøbing på Langeland.

Vi vil gerne tage ansvar for vores fag, og vægter uddannelsen af nye elektrikere højt. Derfor tager vi løbende nye lærling ind i firmaet, og er en del af Fyns Fremtids lærepladsgaranti. Vi har på nuværende tidspunkt tre lærlinge under uddannelse.

Derudover fylder bæredygtighed og klimavenlige løsninger meget i virksomheden. Vi vil gerne være med til at mindske vores fælles strømforbrug, og derfor rådgiver vi altid vores kunder med at finde de smarteste og mest energieffektive løsninger, uanset om det er i private hjem eller hos vores erhvervskunder.

Din lokale elektriker på Fyn og øerne

Vi sætter en ære i at være et lille og lokalt elektrikerfirma, der er tætte på vores kunder. Derfor støtter vi også en lang række lokale foreninger, så Fyn kan blive ved med at være Danmarks dejligste sted at bo.